Nummerpladen skal sidde ordentligt fast

Nye lovkrav til nummerplader har sikret fald i antallet af tyverier

Siden den 15. november 2015 har det været et lovkrav, at både personbiler og varevogne skal have nummerplader, der sidder fast med to skruer, der begge er dækket af en hætte. Tidligere sad langt de fleste nummerplader blot fast i en nummerpladeholder, men det er ikke længere tilladt.

Fordelen ved at fæstne nummerpladen er tydelig. Det er blevet meget sværere at stjæle en nummerplade, og det viser det kraftige fald i antallet af anmeldte nummerpladetyverier da også i forhold til før denne lov trådte i kraft. Det betyder også, at man som bilejer med meget større sandsynlighed kan komme ud til sin bil og konstatere, at nummerpladerne stadig sidder, hvor de skal.

Du skal vide, at har du ikke fået fæstnet dine nummerplader på denne måde inden næste syn, så kan bilen kun gå betinget gennem dette. Desuden vil du kunne få en bøde på 1.000 kr., såfremt du bliver stoppet, og din bil ikke har den nødvendige sikring af nummerpladen. Der er derfor ingen grund til at vente, hvis du ikke allerede har fået det gjort.

Lille indsats, stor virkning

Mange vil sikkert mene, at der er mere alvorlig kriminalitet end tyveri af nummerplader, men det er ikke i sig selv det at miste nummerpladen, der er den alvorlige del, men mere det den kan bruges til. Selvfølgelig vil et tyveri i sig selv forhindre dig i at køre i din egen bil, da nummerpladen er et lovkrav både foran og bagpå.

Men en stjålet nummerplade kan nemt sættes på en anden bil, der skal bruges i forbindelse med en kriminel handling, således at det ikke umiddelbart er muligt at finde dem, der har udført forbrydelsen. Dine nummerplader kan derfor i teorien dukke op i forbindelse med et bankrøveri, og selvom du ikke har del i dette på nogen måde, så er det ikke rart at vide.

Efter indførelsen af kravet er antallet af nummerpladetyverier for eksempel blevet halveret i København, og det er en udvikling, der kun er positiv.

Du kan læse mere om, hvordan du selv fastspænder din nummerplader på Bilstriben.dk.

Der er alternativer

Der er altid alternativer, når det kommer til løsninger. Det gælder også måden at sikre en nummerplade på. I forbindelse med fremsættelse af lovforslaget blev det foreslået at benytte en nummerplade, der var lavet i et materiale, der gik i stykker, når den blev fjernet fra nummerpladeholderen. En sådan løsning ville sikre mod tyveri, da nummerpladen ville blive ubrugelig ved forsøget.

En ulempe ved denne type af nummerplade ville kunne være, at et slag måske kunne ødelægge pladen, og så skulle bilejeren sørge for at anskaffe en ny. En sådan nummerplade kunne måske også være for dyr en løsning for dem, der skal have en nummerplade eller ikke leve op til de strenge sikkerhedskrav, der er på området. Var løsningen sikker, kunne risikoen være, at bilejerne ikke kun fik stjålet deres nummerplade, men hele køretøjet.

I sidste ende valgte politikerne den løsning, der er lovkrav nu, og om den anden løsning havde givet et endnu større fald i antallet af stjålne nummerplader er uvist.

Skriv et svar